flødekarameller og fudge

Flødekarameller og Fudge

Written by:

Fudge

Jeg har snøret skoene godt og overvejer et øjeblik om jeg bør tage beskyttende hovedbeklædning på også. Forbereder mig med en dyb indånding og tager en beslutning…Jeg skal til Ikea. Jeg er ikke meget for det – og slet ikke god til det – men jeg gør det!

Man prøver jo at være snu rad, så jeg havde planlagt turen strategisk til en mandag formiddag. Tænkte at tidspunktet nok var genialt, for at undgå det helt store menneskemylder. Der tog jeg fejl. Det var regnvejr, folk havde tilsyneladende fri – og det blågule varehus var fyldt til bristepunktet.

Man kunne sige at jeg burde kende mig selv så godt, at jeg for længst burde have vendt om og taget hjem. Men jeg tænkte, at nu var jeg nået så langt – og så burde jeg altså kunne træde i karakter og så få det indkøb ud af verden. Det drejede sig jo, trods alt, om et særdeles vigtigt indkøb af hele 3 pakker ”Fluns” tidsskriftsamlere i pap, til den fine pris af 4,- kr stykket. Det fås jo ikke andre steder.

Nu er det jo sådan, at man i dette univers er tvunget til at cirkulere igennem HELE varehuset, for blot at finde den ene artikel man ønsker. Alle farbare veje i butikken, fører simpelthen en gennem hver en krog og hvert et hjørne i forretningen, for at give kunderne en chance for at nærstudere samtlige af varehusets uimodståelige produkter. Og dette i umiddelbar tæt fysisk nærvær med tusindvis af andre måbende kunder.

Iltmangel og trang til flødekarameller

I dag var der specielt mange børnefamilier. Omtrent hver tredje kunde havde en form for barnevogn med ind i varehuset. Problemet var såmænd ikke barnevognene i sig selv, men snarere førerne af disse køretøjer der hele tiden fik øje på et eller andet nyt og fantastisk produkt, hvilket fik dem til at koncentrere sig mere om hvad der stod på hylderne i butikken, end rent faktisk at styre de forholdsvis store fartøjer sikkert gennem menneskemasserne. Jeg var vidne til en del voldsomme sammenstød – de fleste af dem i området omkring tremmesenge i svensk fyrretræ. Men jeg formåede dog selv at klare frisag, ved hjælp af en speciel slalombevægelse jeg har tillært mig til samme formål, i situationer som disse.

Men efter helt ufrivilligt at have inspiceret lange rækker med lilla tekopper, lysegrønne fodstøtter og diverse møbler i svensk skærgårdsdesign, fandt jeg frem til området med ”kasser og kontortilbehør”. Lige nu var svedperlerne på min pande ikke så store endnu at de var begyndt at dryppe, og min åndenød var stadig kun ganske minimal. Men jeg var begyndt at lide af lavt blodsukker, og kunne godt have brugt et par hurtige flødekarameller eller en nødration af fudge fra www.karamelleriet.com på Bornholm.

Men så kommer øjeblikket hvor man finder det produkt man kom for at finde, og det er faktisk ret rørende. Man får ligesom en glad fornemmelse i kroppen og føler en vis sejrsfølelse, der lige præcis giver en nok energi til at finde ud gennem labyrinten af tag-selv-lagre, kassestationer og svenske pølseretter. Jeg føler de store glasdøre lukke bag mig med et schummm, der som et befriende vakuum får mig tilbage ud til friheden og den friske luft. Jeg er tilbage i den virkelige verden – med hele 3 pakker ”Fluns” tidsskriftsamlere i min nye blå Ikea-pose. Jeg er stolt. En mand med en fuldført mission. En rigtig Ikea-mand…!

Comments are closed.