Lys er liv

Tasker

Written by:

Naturligt lys er livgivende, og påvirker os mennesker. Det kan gøre os deprimerede hvis ikke der ikke er nok af det – og endda få os til at søge lysterapi, for at få vores tiltrængte doser af klart lys. Det påvirker vores sind og vores humør, sandsynligvis meget mere end vi er klar over. Særligt vinteren er hård ved os, med mindre der falder masser af hvid sne – for sneen lyser op og sætter gang i den indre, mentale fotosyntese. Det er de mørke dage og den grå himmel, der spiller puds med vores indre humørbarometer og får os til at blive triste.

Vi rejser ud for at finde lys. Vi søger til de varme himmelstrøg og vælger solrige destinationer. Vi rejser gerne om på den anden side af kloden, for at slippe for den mørke vinter. Det sydlige Europa fyldes med solhungrende rejsende og turister, der gladeligt iklæder sig både shorts og sandaler – også selv om det kun er femten grader varmt på Costa del Sol, og den spanske lokalbefolkning synes vi alle er gale. Det er solen og lyset der får os til at føle os godt tilpas – og giver os følelsen af eufori.

Kunstnere arbejder med lys og den effekt som lysindfald har på deres værker. Malere har brugt lys i århundreder og har altid forsøgt at indfange de motiver der indeholder det helt specielle lys, og arbejdet for at få det ned på lærred. Disse kunstnere har også rejst verden rundt. Ikke blot for at kunne male – men også for at kunne arbejde på steder, der kunne ‘belyse’ og stimulere deres kreativitet.

Naturligt lys indendørs med glastag

Lys er del af den fotosyntese der får planter til at vokse og alt liv til at udvikle sig – vi ville simpelthen ikke kunne eksistere uden. Så lys er afgørende for os mennesker, på alverdens måder. I nogle tilfælde, er vi også blevet bedre til at gøre brug af det, for eksempel ved at udnytte lys til at skabe bæredygtig energi.

Arkitekter og bygherrer er begyndt at indarbejde naturligt lys, som del af deres design og i måden hvorpå man bygger huse. At have et glastag i sit hus i dag, er ikke længere noget der hører fremtiden til. Det er blevet naturligt at tænke på lysindfald når man bygger eller renoverer huse i dag. Virksomheder som www.vitral.dk, arbejder med nye typer og design af glastag og ovenlysvinduer, og generelt ser man flere byggefirmaer der arbejder med installation af tag og vinduer på en sådan måde, at man i langt højere grad lader det naturlige udendørslys slippe med ind og give liv i boligen.

 

Comments are closed.